Første spadestik - hænger på væggen i Fælleshuset.

Socialdemokraterne i Taastrup holder jævnlige sildemøder i Medborgerhuset og således også den 6-2-1999, hvor dagens tema var seniorbofællesskaber. Det store fremmøde, og den store interesse, medførte at vores daværende Borgmester Anders Bak lovede at indkalde til et stormøde, for at se hvor mange der tumlede med sådanne planer for deres seniorliv.

Stormøde

Stormødet blev afholdt i Hedehushallen den 10-5-1999-og der var fyldt til sidste plads. Vi blev budt velkommen af Kirsten Arneke samt en Representant fra kommunen. Her blev der fortalt om Bofællesskaber af ansatte i "Boligtrivsel i Centrum".

Informationsmøder

På de efterfølgende informationsmøder med Boligtrivsel, mødte 316 deltagere op, og heraf ønskede de 260 at fortsætte med at deltage i studiekredse. Der blev oprettet 6 grupper der igennem de næste 6 mdr. mødtes i disse studiekredse for at udvikle de kommende bofællesskaber. Der var eksperter til lede disse gruppemøder og komme med oplæg.

Oversigt over grunde

På et tidspunkt bliver der udleveret en oversigt på 7 forskellige grunde hvor der er mulighed for at bygge. Den 29-02-2000 har kommunen et møde med fællesudvalget for grupperne om den mulige placering af bebyggelserne. Der bliver følgende grunde foreslået:

Hjørnet af Parkvej og Mølleholmen (nu Valmuen)
Nord for den daværende lastvognsparkering
Lastvognsparkeringen (nu Firkløveren)
Dueklubbens grund + Hjemmeværnsgården
De grønne kiler nærmest Mølleholmen
Bueskydningsbanen

Slag i slag

Den 29-03-2000 søger kommunen Amtet om muligheden for at bygge i de grønne kiler.

Den 13-04-2000 har grupperne gennemført den første del af arbejdet sammen med Boligtrivsel, som endte med en rapport der blev præsenteret for kommunalbestyrelsen i Byrådssalen.

31-06-2000 bliver det godkendt i amtet at der bygges på de grønne kiler.

1-06-2000 er der møde med den konservative vælgerforening i kulturhuset.
På mødet blev seniorerne kaldt ”Græsædere” af nogle medlemmerne (sådan er de konservative vistnok her i kommunen).

Den 8-8-2000 inviteres til borgermøde på Grønhøjskolen af Socialdemokraterne, som går ind for flere af de foreslåede arealer

29-8-2000 har Byrådet 2. behandling af bofællesskaber. Her går både V og K ind for de foreslåede arealer. Noget de senere sprang fra pga. pres fra partifællerne.

29- 05-2001 er der møde med kommunen om fordeling af arealerne mellem grupperne.

Grupperne arbejder videre med det som vi selv havde vedtaget i rapporten, i den tro at alt gik som det skulle.

07- 09- 2001 meddeler kommunen at Byrådet har vedtaget det kommuneplantillæg der gør det muligt at bygge - bl.a. på vores grund ved Østerholmen.

Besværlighederne begyndte

Men nu begynder besværlighederne selv om vi på dette tidspunkt ikke var klar over hvor slemt det skulle blive. Danmarks naturfredningsforening klager til naturklagenævnet over kommuneplantillægget. Der følger en masse skriverier i aviserne og mange af dem er med os - enkelte imod os. Der er møder på grunden med diverse mennesker der er involveret i projektet – også vore modstandere. Især var der en der nok så frimodigt lod sig fotografere til aviserne bl.a. med råddent træværk fra sin egen kælder, som han synes det var synd at lokke de gamle ud i sådan en ”mose” og risikere det samme. Nu var der jo lige det at vi ikke skulle have kælder- men det var da et forsøg værd – mente han. En anden gang var det nogle træer det synd for at de skulle fældes – hvilket på intet tidspunkt havde været på tale. Og sådan gik der en vinter som blev brugt til at fortælle at vi ville ødelægge børnenes kælkebakker samt at de spillede meget fodbold på arealet - noget der ikke kunne lade sig gøre pga. ca. 1 meter høj natur. Således gik en tid med diverse usandheder fra vore modstandere. Det hele endte med at man startede en underskriftindsamling blandt borgerne som for en stor dels vedkommende overhovedet ikke kendte området. Der var så galt underskrifter fra personer fra Ringkøbing og Fyn. 

De foreløbige planer annulleres

23- 05- 2002 skriver HUR til kommunen at Naturklagenævnet har foretaget en streng fortolkning af regionsplanen, hvilket gør at der ikke kan bygges uden et tillæg til regionsplanen. Samtidig annulleres de foreliggende planer. I den periode vil jeg ikke undlade at fremhæve vores formand. Det var et kæmpe arbejde der blev gjort fra hans side – selv om også andre var involveret.
Den 27- 06- 2002 skriver Danmarks Naturfredningsforenings lokale gruppe i et brev til vor daværende talsmand at de vil gøre hvad der er nødvendigt for at forhindre at der bygges i de grønne kiler.
De henvender sig bl. a. til statsskovvæsenet og beder om at få erklæret en lille klynge 17 år gamle birketræer for fredsskov. Deres ønske bliver desværre efterkommet, og op til en fredsskov må man ikke bygge nærmere end 300 m. Men her viser det sig at kommunen kan dispensere fra fredsskovspligten på vores grund.

Nye møder starter

Så begynder en ny omgang møder, skriverier, indlæg i pressen samt et par fjernsynsindslag.
2- 7- 2002 er vi til møde med Borgmesteren der skitserer en ny tidsplan:
14- 08- 2002 vedtager HUR en ny regionalplan.
21- 08- 2002 bliver der annonceret en 3 ugers høringsfrist.
1- 11- 2002 forventes regionalplantillægget at blive vedtaget derefter er der en høringsfase frem til 8- 2-2003.
Marts 2003 endelig vedtagelse af regionsplanen.
April 2003 er der forventet byggestart.
29- 09-2003 Skov og Naturstyrelsen træffer afgørelse om at der ikke er fredsskov på lokalplanområdet 1.60.
8- 10-2003 Hovedstadens udviklingsråd meddeler at der ikke er bemærkninger til lokalplanforslag 1.60.
24-10-2003 Københavns amt meddeler at man ingen bemærkninger har til lokalplan 1.60.
12-12 2003 Kommuneplantillæg 2000.20 – som udlægger området til til bygning af bofællesskab godkendes af Naturklagenævnet.

16-12 2003 Byrådsmøde hvor:
1: Lokalplan 1.60 vedtages. 
2: Kommunen giver dispensation fra skovbyggelinien.
3: Byggeregnskab skema 2 bliver vedtaget.

22- 12 2003 Lokalplan 1.60 tinglyses i retten i Taastrup.

Fredning af området

Ved aktindsigt har vi erfaret at der er fremlagt forslag om fredning af arealerne i de grønne kiler Dette medfører endnu en masse skriverier mellem kommunen ministeriet og fredningsnævnet. 
Så foregår der igen en del skriverier mellem grupperne, Naturfredningsforeningen, Kommunen og div. myndigheder. Der var bl. a. en forsinkelse på offentliggørelsen i avisen således at der måtte en ny nabohøring til.
Så går de lokale fredningsfolk til naturklagenævnet, som igen går til Amtet for at få omstødt de vedtagne planer om byggeri i de grønne kiler. I Amtet har de borgerlige desværre flertal og modsat deres egne forslag (Udpegede byggegrunde) stemmer de nu imod deres egen overbevisning.
Hele den polemik endte med at hele området ”De grønne kiler ” blev fredet den 25- 10- 2004 Så nu var lige så langt som da vi startede.

Nye arealer

Så gik der en tid med at se på nye arealer med mulighed for at blive sammen i en gruppe og efter at have set flere mindre egnede grunde fik vi nyt håb. Borgmester Anders Bak fandt at der ville være mulighed på jorden der hvor vi er nu. Vi var en lille gruppe ude for at se på arealet og vi fandt det velegnet især stykket ned mod Frøgård Allé. Men så snart den øvrige del af gruppen så stykket sagde de nærmest i munden på hinanden, Yes, så langt væk fra vejen som muligt. Vi gik til Kommunen med vort ønske og de var straks villige til at udfærdige en ny lokalplan for området der ellers var udlagt til Institutionsbyggeri.

Gorm vores arkitekt fik vendt og drejet vores situationsplan så den kom til at passe på vores nye område, og det er der jo kommet noget godt ud af. Entreprenøren blev valgt efter licitation og så gik vi ellers i gang med at indrette det vi har i dag.

Der har igennem tiderne været mange forskellige mennesker i gruppen - nogle kunne ikke blive ved med at vente, andre fandt at det vist alligevel ikke var noget for dem.
For vores eget vedkommende har vi også været ude (vi havde det ikke godt med at skulle forlade vores hus) Men efter nogle måneder var interessen vendt tilbage og vi meldte os ind igen. I alt vil jeg tro med et forsigtigt gæt, at der har været ca. 70 forskellige medlemmer gennem tiderne.
Jeg nævnte, at der i sin tid var udarbejdet en rapport som oplæg til kommunen og de af jer som kender den vil vide, at det meste af indholdet er det samme som vi arbejder med i dag.

Kjeld Hyldeqvist.